Legacy droner; mærkning af droner og STS-03

Godt Nytår :-)

For at vi alle kommer sikkert ind i 2023, og ikke får vores drone konfiskeret, er her lige en opdatering af et par områder, hvor der kan være tvivl om forståelsen af reglerne.


LEGACY DRONER - (Vores nuværende droner der ikke er C mærket)

Der er lidt forvirring om hvor længe og hvor, vi må flyve med vores nuværende droner. Det skyldes at datoer er ændret af flere gange pga Corona og en efterfølgende ændring fra EASA (EU). Alle droner under 250g må vi flyve med for evigt under A1 reglerne.

Alle droner der vejer mellem 250g og under 500g må vi flyve med indtil 1. Januar 2024 under A1 reglerne. Derefter er det slut i byer, idet dronerne skal holde 150m afstand til bygninger, fordi dronen overgår til A3 regler.

Alle droner der vejer mellem 500g og under 2000g må vi flyve med indtil 1. Januar 2024 under A2 reglerne for Legacy droner. Derefter er det slut i byer, idet dronerne skal holde 150m afstand til bygninger, fordi dronen overgår til A3 regler. Alle Legacy droner der vejer mellem 2000g og under 25000g må alene flyves under A3 regler.


DANSK STANDARDSCENARIE STS-03

For jer og alene jer, der har taget det gamle dronebevis (før 1. Januar 2021) og har indsendt STS-03 erklæring - er datoen for flyvning med Legacy droner forlænget med 2 år. I må altså flyve med de gamle droner også i byer indtil 1. Januar 2026. Her er vægtklasserne følgende: med dronebevis 1A - flyvning med droner op til 1.5kg. Med dronebevis 1B eller kategori 2 - flyvning med droner op til 25kg. Alle vægtklasser må altså flyve i byer med 1:1 afstandsregel til mennesker. (Afstand til mennesker = flyvehøjde). Du kan hente denne erklæring her - DK-STS-03_Legacydroner_230822.pdf (droneregler.dk)


MÆRKNING AF DRONER

Er din drone mærket korrekt ? - Politiet er meget fokuseret på at droner er mærket korrekt.

Er dronen ejet af et firma med CVR nr. - SKAL dronen mærkes udvendig med CVR nr.

Er dronen privat ejet - SKAL dronen mærkes med DNK nummeret der står på dit A1/A3 dronecertifikat eller A2 kompetencecertifikat. Har du begge certifikater skal det være A2 DNK nummeret.

Der er ikke i Danmark specielle krav til selve mærket på dronen. Det må skrives med en sprittusch eller påsættes som en Dymo label el.lign. Men skal være tydeligt synligt udvendig på dronen.

Bemærk at nogle lande har specielle krav til mærkningen. BL.a. Tyskland der kræver en brandsikker label monteret. Vi anbefaler at du også mærker dronen med navn og telefonnr. Det må gerne være indvendigt i batterirummet.


Med venlig hilsen 

Team MyDroneAcademy

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar