fbpx

Der er kommet en høring til en ny bydronebekendtgørelse som forventesat blive vedtaget til at træde i kraft 1 januar 2018.

Generelt er det gode nyheder for dronepiloterne som er
indehaver af et dronebevis, men der bliver også indført et krav som gør det
mere besværligt at opnå et dronebevis efter 1 januar 2018.

 

Erfaringskrav

Overvejer du at tage et dronebevis, bliver der nu indført et
erfaringskrav som gør, at du skal have minimum 5 timers flyvning fordelt på 15
vellykkede flyvninger for at kunne tage et dronebevis. Tidligere var det kun
droner over 1,5 kg hvor der var et krav til flyveerfaring på 3 timer.

Generelt set for samfundet, er det en god idé at indføre dette
krav da det sandsynligvis vil løfte både sikkerheden og kvaliteten af dronepiloterne.

Det er dog ikke værre, end at man blot begynder at logge sine flyvninger med f.eks. dronelog.dk som overholder gældende dansk lovgivning.

Redundanskrav udgår

Personligt synes jeg selv at dette er den bedste nyhed. I
dag skal man have redundans på dronen for at må overflyve mennesker som ikke er
en del af operationen, selvom de har givet samtykke. Dvs. at dronen skulle være
udstyret med nok motorer/propeller til at dronen kunne holde sig i luften,
selvom den mistede en enkelt motor eller propel.

Dette gjorde det nærmest umuligt at udføre inspektionsopgaver
af bygninger, byggepladser eller andet med en lille drone som f.eks. DJI
Phantom
eller DJI Mavic.

Overflyvning af luftfartsforhindringer

Da bydronebekendtgørelsen blev vedtaget første gang, glemte
man at indføre muligheden for at overflyve luftfartsforhindringer med op til 25
meter, når luftfartsforhindringen var højere end 100 meter. Det gjorde det
umuligt at inspicere høje skorstene og vindmøller oppe fra, da man kun måtte
flyve op i samme højde. Overflyvningen kom med i landdronebekendtgørelsen og
bliver nu også indført i bydronebekendtgørelsen.

Veje og infrastrukturforvalter

Tidligere var det kun større tættere trafikerede offentlige
veje hvor man skulle have en tilladelse til at måtte overflyve. I
bydronebekendtgørelsen blev frasen ændret til større offentlige veje, hvilket
var ret uheldigt da nærmest alle veje (selv villaveje) i bymæssig bebyggelse er
større offentlige veje. Derved skulle man søge infrastrukturforvalteren om
tilladelse til at overflyve. Det lavede
vi en videoguide om her
. Kommunerne er infrastrukturforvalter på mange af
de større offentlige veje, og de anede ikke hvordan de skulle håndtere
ansøgninger om droneflyvninger over vejene.

Det ser nu ud til at blive ændret, så du kun skal søge
tilladelse hos infrastrukturforvalteren når det er veje hvor der ikke er en
hastighedsbegrænsning på 70 km/t eller derunder.

Afstand til lægehelikopterflyveplads

Der bliver nu indført et afstandskrav på 1 km til lægehelikopterflyveplads,
hvilket må siges at være ganske fornuftigt.

Vedligeholdelseskrav på kategorien

Dette punkt er opdateret siden artiklen er skrevet. Det ser umiddelbart ud til i høringsudkastet, at der nu også kommer et vedligeholdelseskrav på den kategori som man opnår dronebevis til. Derved kan du ikke længere låne eller leje en Kategori 1B eller 2 drone for at aflægge prøve på denne, og vedligeholde din flyvetræning på en Kategori 1A-drone. Har du dronebevis i Kategori 1B eller 2, skal du derfor altid kunne dokumentere mindst 5 timers flyvning fordelt over mindst 15 vellykkede flyvninger inden for det seneste år. Kan du ikke dette, skal du deltage på en suppleringsuddannelse.

Ønsker du også at opnå dronebevis? Find et ledigt hold på dronebevisuddannelsen her.